21. december 2020
Kommune og Landsbyggefonden giver grønt lys
Helhedsplaner
Brøndby Kommune og Landsbyggefonden har nikket ja til skema A for helhedsplanerne i Brøndby Boligselskabs afdelinger i Brøndby Strand og Kirkebjerg.
Næste år handler det blandt andet om at sende rådgiver-opgaven i udbud. Rådgiveren er de arkitekter og ingeniører, der skal udarbejde projektet i detaljer. Når rådgiveren er fundet, skal der udarbejdes projektforslag. I denne fase bliver beboerne involveret, for de skal godkende det endelige projekt.
Både i Brøndby Strand og i Kirkebjerg vil selve renoveringerne ifølge planen gå i gang i 2024. I Brøndby Strand drejer det sig i første omgang om renoveringer af de fire højhuse i afdeling 605 Ulsøparken, 606 Hallingparken lige numre og 607 Hallingparken ulige numre.
Der blev i efteråret omdelt orientering om processen til alle beboerne i de berørte afdelinger. Den indeholdt også en foreløbig beregning af de huslejestigninger, helhedsplanerne vil medføre.
Du kan se mere om helhedsplanerne og læse orienteringsbrevene her: